44

Hvis denne trege kroppen var en tanke,
stor avstand skulle ikke stoppe meg;
på tross av rommet slapp jeg her å vanke,
men føres langt, dit du befinner deg.
Det var det samme om jeg måtte stå
på stedet som er aller lengst i fra;
for over land og sjø kan tanken gå,
så snart den tenker hvor den ville dra.
Akk! Tanken smerter at jeg ikke kan
som tanke fly så vidt når du er der;
så meget av meg er kun jord og vann,
til tiden vil med sukk jeg venter her.
Kun tårer avler disse stoffer trege,
og de er tegn på sorgen hos dem begge.